Velkommen til danielbahl.dk

Velkommen til min hjemmeside. Mit navn er Daniel Bahl, jeg er 26 år og jeg lever af at undervise i IT-relaterede emner her på min hjemmeside. Jeg tilbyder online instruktionsvideoer i lang række emner, ved hjælp af mine videoer kan man lære selv komplekse emner, på en simpel og nem måde. Alt er på dansk og af høj kvalitet.
Jeg sender engang imellem et spændende nyhedsbrev ud. Nyhedsbrevet indeholder nyheder, spændende viden om IT-relaterede emner og ikke mindst gode tilbud. Du kan altid afmelde dig igen.
Nu over 700 tilmeldte

Connect med mig på Facebook

Remote Desktop til Mac fra Windows 7 ?

Brugeren MacMartin oprettede en supportsag for 1 år som kort efter blev publiceret i kategorien Apple Mac, med det mål at andre forhåbentlig kan få noget ud af svaret.

Hej Daniel, rigtig fin annonce/blog omkring Remote desktop fra Mac til Windows. Har du også et tip til hvordan man gør det nemmest den anden vej?
Har opsat en minimac derhjemme som medieserver og ønsker at tilgå denne remote fra min arbejdscomputer som kører på Windows 7. Ville bare lige høre om evt. kendte til en smart løsning. På forhånd mange tak for dit svar. Mvh. Martin

Daniel svarede:
Hej Martin,

Beklager det sene svar. Jeg har testet med en række forskellige klienter der kan oprette VNC-forbindelse fra Windows til Mac OS X - i og med jeg ikke selv bruger Windows som klient-OS i mit daglige arbejde, var det ikke et emne jeg vidste så meget om.

Jeg har derfor taget studie-hatten på og lært en masse nyt.

Efter at have testet et hav af VNC-klienter er jeg kommet frem til at RealVNC fra http://www.realvnc.com/ virkede bedst.

Jeg aktiverede naturligvis skærmdeling under Mac OS X (æblet i øverste venstre hjørne) -> Systemindstillinger -> Deling -> [v] Skærmdeling og klikkede efterfølgende på knappen "Computerindstillinger" under skærmdeling, hvor jeg valgte "Alle kan bede om tilladelse til at kontrollerer denne skærm" samt indtastede en adgangskode.

Nu kunne jeg åbne RealVNC fra min PC hvor følgende indstillinger gav bedste oplevelse:

- Deaktiver: Render Cursor Locally
- Sæt "Color" til "Full color"

Jeg testede også med en række andre produkter og blev positivt overrasket over Logmein.com som virkede utrolig godt - så dette kan bestemt også anbefales.

Håber du kan bruge mit svar :-)

Med venlige hilsner
Daniel Bahl

Har du et spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, spørg Daniel nu.