Velkommen til danielbahl.dk

Velkommen til min hjemmeside. Mit navn er Daniel Bahl, jeg er 26 år og jeg lever af at undervise i IT-relaterede emner her på min hjemmeside. Jeg tilbyder online instruktionsvideoer i lang række emner, ved hjælp af mine videoer kan man lære selv komplekse emner, på en simpel og nem måde. Alt er på dansk og af høj kvalitet.
Jeg sender engang imellem et spændende nyhedsbrev ud. Nyhedsbrevet indeholder nyheder, spændende viden om IT-relaterede emner og ikke mindst gode tilbud. Du kan altid afmelde dig igen.
Nu over 700 tilmeldte

Connect med mig på Facebook

SFTP versus FTPs

Brugeren Patrick oprettede en supportsag for 1 år som kort efter blev publiceret i kategorien Linux, med det mål at andre forhåbentlig kan få noget ud af svaret.

Hej Daniel, Jeg har et spørgsmål om FTP til min VPS. Nu har jeg snakket med mange om at ftp er for usikkertm, hvad ville du råde mig til at bruge SFTP eller FTPS?

Daniel svarede:
Hej Patrick,

Hvis du har din egen server med Linux er der højst sandsynligt allerede installeret SSH - så du kan tilgå din server med en SSH-klient, det kunne eksempelvis være PuTTY til Windows eller den indbyggede SSH-klient (ssh) i Mac OS X- eller Linux konsollen.

SSH File Transfer Protocol (som ofte kaldes SFTP eller Secure File Transfer Protocol) en netværksprotokol der er lavet som en udvidelse af Secure Shell protokollen (SSH) version 2.0. Med SFTP kan du oprette en sikker filoverførsel mellem din computer og din server, og hvis du har SSH-adgang til din server, så har du også SFTP-adgang.

Derfor må mit svar være - det NEMMESTE vil helt sikkert være at bruge SFTP.

Til Windows findes WinSCP som er en gratis SFTP-klient
http://winscp.net/

Til Mac vil jeg anbefale Transmit fra www.Panic.com
- der findes også et gratis alternativ, nemlig Cyberduck: http://cyberduck.ch/

Håber dette svarede på dit spørgsmål.



Med venlige hilsner
Daniel Bahl
www.danielbahl.dk

Har du et spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, spørg Daniel nu.