Denne video kræver Flash-player !!

Du skal have Flash-player fra Adobe installeret, før du kan se mine videoer. Download Flash gratis her

Kort introduktion til denne video

Sådan booter du din iPhone, iPad eller iPod touch op i DFU mode. DFU mode er en modus hvor du kan gendanne din iPhone hvis noget går galt.

Spørgsmål til denne video?


Boot din iPhone op i DFU

Boot din iPhone op i DFU

Kontakt Daniel Bahl SupportHar du spørgsmål til denne artikel kan du oprette et spørgsmål i mit forum, her sidder jeg og flere hundrede andre brugere klar til at hjælpe. Går det helt galt, fang mig på Live Chatten eller opret en supportsag.

Hvad er DFU mode?

DFU er en tilstand, som du kan sætte din Apple-enhed i, hvor den kan kommunikere med iTunes, men ikke indlæser iOS-operativsystemet eller bootloadere. 

Kort fortalt - har du en iPhone, iPod touch eller iPad der ikke vil starte - måske fordi den er fejlet under en opdatering, eller på andre måder blevet bricked, kan du boote din enhed op i DFU. 

Når du booter op i DFU-tilstand springer du den del over der indlæser operativsystemet (iOS) og bootloaderen, og går direkte til en DFU-tilstand (dette er hvad der adskiller DFU-tilstand fra gendannelsestilstand, hvor gendannelsestilstand sker mens OS kører i baggrunden, er DFU en tilstand der er lavet til at genskabe en enhed, uanset hvilken status den er i). 

Et lille tip: DFU står for Device Firmware Update.

Hvad bruges DFU til?

Den primære grund til at man kan få brug for DFU-tilstand på sin iPhone, er at ændre firmwaren på enheden. Det kan være du skal nedgraderer til en tidligere version af iOS-firmwaren, eller som nævnt over her, at dit operativsystem er fejlet, og du har brug for at gendanne din iPhone. 

Oftest hører jeg fra folk, at de har problemer fordi de har prøvet at jailbreake deres enhed, og det er gået galt. Heldigvis kan DFU-tilstand løse 99% af alle problemer.

Sådan booter du op i DFU-tilstand

Det er heldigvis meget nemt at boote op i DFU-tilstand. Se videoen til højre, den er gratis for alle. Jeg gennemgår også punkterne under her:

1) Tilsut USB-kablet til din iPhone, iPod touch eller iPad og sluk telefonen helt (hold powerknappen nede på toppen af telefonen)

2) Hold Powerknappen (på toppen) og Home-knappen (foran) nede i præcis 10 sekunder. Efter de 10 sekunder er gået, skal du give slip på Powerknappen og blive ved med at holde Home-knappen nede.

3) Du får nu en besked i iTunes om at der er fundet en enhed til gendannelse. Du kan nu give slip på Home-knappen. Du er nu i DFU-tilstand.

Vigtigt: Når du er i DFU-tilstand, er din iPhone skærm helt sort!

Du kan nu gendanne din iPhone, iPod eller iPad fra iTunes.

Lykkedes det ikke første gang, prøv igen - til det lykkedes :) Se min video til højre for mere information.

Ansvarsfraskivelse: Jeg tager intet ansvar for eventuelle fejl eller døde enheder. At følge denne guide er 100% på eget ansvar. Jeg kan ikke garantere, at denne guide er uden fejl, at den fungerer korrekt i enhver hardware- og softwarekonfiguration, eller at den i øvrigt lever op til bestemte forventninger. Jeg kan heller ikke påtage mig at dække evt. tab eller udgifter, en bruger måtte have efter at have fuldt denne guide. Jeg har naturligvis testet denne guide på flere enheder selv, og fundet den stabil, hvorfor den er publiceret på min hjemmeside.